Historie og samfund

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”. Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe. Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde. I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Birthe Larsen (1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en master i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk direktør for Danish Inequality Platform fra 2018 til 2022. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Om Jeg var din museMuserne er kunstens gudinder. Eller som muserne selv siger det: En kvinderolle opfundet af liderlige og lettere fantasiforladte mænd. I realityshowet 'Keeping Up With The Muses' kommer vi helt tæt på livet som muse-gjort kvinde, og gennem historiske og nutidige eksempler afslører Sofie Riise Nors musen som alt andet end den romantiserede kvinderolle, vi har været vant til. Om Sofie Riise NorsSofie Riise Nors (f. 1994) debuterede i 2021 med Sexmagasinet Vol 1. Hun er vært på web-serien af samme navn og på podcasten SygtStærk, og hun fylder sale, når hun holder tegneserieworkshops og foredrag. Til dagligt deler hun ærligt og sårbart ud af sit liv på Instagram og bor med katten Søs.

Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig.Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden. Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.

Farvel arbejde - goddag frihed er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Peter Faber. Udgivet i 2014, er denne bog en bemærkelsesværdig tilføjelse til genren. Bogen er en indsigtsfuld fortælling, der udforsker vores forhold til arbejde og frihed. Den udfordrer læseren til at tænke over, hvad frihed virkelig betyder for dem, og hvordan de kan opnå det. Forlaget 'mellemgaard' har gjort et fantastisk arbejde med at bringe denne bog til offentligheden. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan forandre dit syn på livet, er 'Farvel arbejde - goddag frihed' det perfekte valg for dig.

Bogen er et produktet af kærlighed. Kærlighed til en god røverhistorie. Kærlighed til fortiden og det, den kan lære os om nutiden. Det er en kombination af det hele, som Alexander Janku og Peter Løhde har dyrket gennem fem år i deres podcast Vanvittig Verdenshistorie som de nu, for første gang, har nedfældet på skrift. I podcasten dyrker de historier fra virkeligheden, der overgår den vildeste fantasi. Både fra den nære fortid, fjerne fortid samt ind - og udland. Man skulle tro det var løgn - men der er sgu god nok.Bogen tager udgangspunkt i nogle af de vildeste fortællinger, de hr dækket i podcasten - tilsat nye historier.Alle historierne er fra den autentiske virkelighed, og de har lagt et stort tykke arbejde i at faktatjekke dem i det omfang, det er muligt. Hvis du kan lide vilde historier, platte ordspil og mærkelig fakta, så velkommen til!Bogen kan nydes over en kold øl, på toilettet eller hvor end du har lyst. Nyd den for dig selv eller giv den til en ven, du vil gøre klogere eller en fjende, du vil gøre dummere.Om ikke andet, så håver vi, at den vil give dig et smil på læben.

'Hovedstaden bag facaden' er en stemningsmættet og skøn tur til gemte og glemte steder i storbyen, der skildres gennem cirka 300 billeder. Bogen er en kunstnerisk og moderne formidling af byens kulturbærende erhvervsdrivende nicheforretninger og mindre familiedrevne virksomheder i alle afskygninger. En hyldest til det København, der er ved at forsvinde. Det er et portræt af de mennesker, der befolker stederne som stamgæster, kunder og indehavere, side om side med motiver af interiør, facader, genstande og det omkringliggende bymiljø. Det er en række personlige fortællinger om en vigtig, men desværre ofte overset del af byen, der fortjener offentlighedens opmærksomhed, så nye generationer af københavnere kan lære byen at kende og reflektere over dens fortid, nutid og fremtid.

Hvordan vil du klare dig, hvis du ikke har wifi i en uge? Hvordan vil du tackle det, hvis strømmen går og ikke kommer tilbage foreløbigt? Hvor mange dage kan du brødføde dig selv og din familie med det, du har i skabene lige nu? Har du antydningen af en plan for, hvordan du vil klare dig, hvis - eller rettere: den dag - Danmark bliver ramt af en længerevarende krise? ER DU I DET HELE TAGET KLAR TIL ET SAMFUNDSNEDBRUD? Det bliver du med denne enkle indføring i de mest grundlæggende forberedelser for dig og din familie: Hvad er et nødlager, og hvorfor skal du have det. Derfor kan du ikke regne med, at myndighederne redder dig ud af alle kriser. Sådan planlægger du løsninger på de mest sandsynlige worst case-scenarier for både dig selv og dine nærmeste. Så er du forberedt, hvis – eller når – Danmark bliver ramt af et cyberangreb, fysisk terror, virus eller et helt fjerde krisescenarie.

21-årige Florence Given har skrevet en inspirerende feministisk håndbog med udgangspunkt i sin personlige historie.Du skylder ikke nogen at være smuk opfordrer blandt andet til at:- elske sex og hade sexisme- omprogrammere den patriarkalske hjernevask- tjekke sine privilegierFlorence Given undersøger gamle og nye hjørner af den feministiske samtale og gør den let og sjov med sine personlige erfaringer og egne illustrationer, med samtaler mellem yngre Florenceog ældre Florence og med citater fra ikoniske figurer. Du skylder ikke nogen at være smuk giver plads til åbenhed, forandring og fejl. Den udfolder vigtige emner og begreber for vores tid, fra heteronormativitet og internaliseret misogyni til gaslighting og ghosting, queerness og sexpositivitet, samtykke og victim blaming.

Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer og hvad kan vi lære af dem?I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.

»Dronning Margrethe gjorde nytårstalen [...] til ét af sine mange særlige kendetegn. [...] For at minde danskerne om, hvad der var det væsentlige i tilværelsen. Om, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om, hvordan den aktuelle politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udvikling i Danmark burde ses i en større og længere historisk, europæisk og internationalt sammenhæng.«Sådan skriver Lars Hovbakke Sørensen i forordet til Gud bevare Danmark. For dronning Margrethes nytårstaler var ikke bare en tradition, der indledte danskernes nytårsfest, det var »holdepunkt for de mange danskere, som hvert år satte sig foran tv-skærmen eller tændte for radioen for at høre dronning Margrethe sætte tingene i et større perspektiv.«Her er alle 52 samlet i en smuk og gennemillustreret luksusudgave med 26 fotos af dronningen. En usædvanlig flot gavebog til alle danske royalister og fans af Margrethe II.

Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.

Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.

Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.

Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder. Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads. Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

Vi lever ifølge forfatterne i en krisetid. Vores fælles kultur er i forfald, og symptomerne ses bl.a. i den modernistiske kunst, der forekommer uforståelig og uden håb. Kulturen har brug for nyt liv, en ny renæssance. Det moderne er fortid er et modsvar til det kulturelle forfald, der præger vores tid og har gjort det de sidste godt 100 år. Et opgør er nødvendigt: Der er brug for at revitalisere vores kultur ved at gøre op med den moderne, progressive ideologi og i stedet genskabe forbindelsen med traditionen. For at komme frem må vi gå tilbage og lære af fortiden.Thomas Kluges malerier er bogens klangbund. De handler om, hvor vi som mennesker, som danskere og som vesterlændinge ståri en urolig verden, og hvor vi er på vej hen – hvad vores kultur og eksistens bør bygge på. Ved at give nyt liv til vores kultur kan der skabes håb om en fælles fremtid, der bygger på det, vi kender og holder af, men er ved at miste kontakten til. Bogen er rigt illustreret. Thomas Kluge, f. 1969, er autodidakt kunstmaler og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993. Han er blevet betegnet som magisk realist, og hans malerier hænger bl.a. i kirker og kulturinstitutioner.Kasper Støvring, f. 1973, ph.d. i litteraturvidenskab. Forfatter til bøger om litteratur, kunst og samfundsforhold, bl.a. Sammenhængskraft(2010), Mytisk modernisme (2018) og Breve fra provinsen (2023).Omtale★★★★ "(...) Vi har mistet forbindelsen til fortiden, til kulturarven, til kristendommen (...) Bogen er et interessant partsindlæg i den bekymring, hvor dens ærinde er at formå læseren til at tænke sig om og ikke hoppe på den første, den bedste strømning, men huske at få bagagen med (...) Bogen rummer spørgsmål, det er værd at finde sine egne svar på."- Jyllands-Posten"Danmarks bedste maler og landets bedste essayist udgiver opbyggelig bog sammen om kunst og kultur i en progressiv krisetid (...) Et befriende opgør med moderne nihilisme og et tiltrængt forsvar for skønhed, kristendom og hjemland (...) Bogens fysiske format rummer i sig selv en pointe: tykt, lækkert papir, smukke gengivelser af Kluges motiver, flot grafisk opsætning. Det er i sig en glæde at have denne bog i hånden (...) Essayet er skrevet i en national kontekst, men har internationalt niveau."- Kontrast"Det moderne er fortid er en tankevækkende og anbefalelsesværdig bog (...) Og så er det en bog, som er revolutionær på en måde, som man ikke ser så ofte. En bog til kamp for det gode, det skønne og det sande (...) Debatbog, der kan sætte gang i tankerne hos den enkelte."- POV International

Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. COVID-19 pandemien var ingen undtagelse. The usual suspects blev hevet frem igen og igen: De fremmede, de overvægtige, de smittede, de kronisk syge og de umulige unge. Dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke lod sig teste, og dem der ikke ville vaccineres, stod næst i rækken til udskamning. Men beskæmmelsen af flere og flere sociale grupper var ikke en god idé, for det førte til forskelsbehandling og isolation af befolkningsgrupper, der havde brug for velfærdssamfundet. Politikere verden over brugte pandemien som mulighed for at skærpe eksisterende nationalistiske og protektionistiske tendenser, ligesom pandemien optændte fremmedhad og anti-migration. Sådan gik det også i Danmark. Desværre er det et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, vi har set historisk ved alle tidligere epi- og pandemier: pest, kolera, HIV og influenza. Læring er at lære at se, når historien gentager sig. Hvorfor tør vi ikke for alvor lære af vores erfaringer? Det spørgsmål giver denne bog et bud på ved at dykke ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. Professor Morten Sodemann fremlægger læringer og løsningsforslag, som er nødvendige at kende til, hvis vi for alvor skal lære noget om os selv i de situationer, hvor menneskeligheden bliver sat under pres.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

”Vi må redde så mange, vi kan.”I efteråret 1943 havde Danmark været besat af Tyskland i tre og et halvt år, men det var først på det tidspunkt, nazisterne indledte deportationen af de danske jøder og tog fuld kontrol over den danske ordensmagt. Den trussel, som så længe havde ruget over befolkningen, kom nu endelig for dagens lys.En gruppe danske modstandsmænd og betjente fra det svenske sikkerhedspoliti risikerede livet for at redde så mange som muligt til Sverige over Øresund. Under dæknavnet Helsingør Syklub lykkedes det danskerne med hjælp fra politiet i Helsingborg frem til sommeren 1944 at fragte knap 1500 modstandsmænd og flygtninge til Sverige.Syklubbens modige skipper, Erling Kjær, som i ly af natten med dødsforagt krydsede over Øresund i en lille motorbåd mellem minefelter og tyske jagere, gik under navnet den røde nellike. Det her er beretningen om, hvordan han og de andre nelliker hjalp deres medmennesker og ofte satte deres eget liv på spil, når der var brug for det. Fordi det ganske enkelt var det eneste rigtige og anstændige at gøre.Under arbejdet med Sundets røde nelliker har Conny Palmkvist interviewet mange af de tilbageværende slægtninge til medlemmerne af Helsingør Syklub. Bogen bygger også i vidt omfang på ikke offentliggjorte private samlinger.